Regnskabschef til Admin Service

Om HAVI
HAVI er en global supply chain partner, der understøtter nogle af verdens førende brandsd integrerede løsninger, der spænder fra analyse og prognoser til emballage, logistik og end-to-end supply chain management, hjælper vi vores kunder med at optimere deres drift, reducere kompleksitet og skabe stærkere resultater. Vi opererer på tværs af flere brancher og hjælper virksomheder verden over med at styrke effektiviteten og værdiskabelsen i deres forsyningskæder. Globalt beskæftiger HAVI mere end 8.000 medarbejdere i over 30 lande. I Danmark er vi omkring 160 medarbejdere fordelt på vores lokationer i Vejle og Ishøj.
Regnskabschef til Admin Service
Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt team og videreudvikle en vigtig servicefunktion i en international virksomhed?
Hos HAVI Danmark søger vi en erfaren og engageret leder, der i rollen som Regnskabschef får ansvaret for vores Admin Service-funktion, som leverer løn- og regnskabsservices til McDonald's-franchisetagere og andre nøglekunder. Rollen kombinerer ledelse, drift, kundekontakt og udvikling.
Du overtager et kompetent og engageret team med stærke faglige kompetencer inden for løn og regnskab. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, stor hjælpsomhed og fokus på service. Din vigtigste opgave bliver at skabe retning og sikre, at afdelingen fortsat leverer en professionel og værdiskabende service til kunderne. Samtidig får du mulighed for at sætte dit eget præg på afdelingens fremtidige udvikling gennem optimering, digitalisering og skalering af processer.
En rolle med både ledelse og forretningsudvikling
Som leder for Admin Service får du det overordnede ansvar for den daglige drift af afdelingen og for at sikre, at løn- og regnskabsydelser leveres med høj kvalitet, præcision og stabilitet. Du fungerer som sparringspartner for både medarbejdere og kunder og bliver en vigtig ambassadør for den servicekultur, som kendetegner HAVI.
Samtidig forventes du at drive den fortsatte udvikling af afdelingen. Vi ønsker løbende at forbedre vores processer, udnytte digitale muligheder og skabe endnu bedre kundeoplevelser. Du får derfor stor indflydelse på, hvordan vi arbejder, organiserer os og udvikler vores serviceleverancer i de kommende år.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en erfaren leder med en solid baggrund inde for løn og regnskab. Du er vant til at skabe resultater gennem mennesker og trives med at udvikle både medarbejdere, processer og samarbejdsrelationer. Samtidig har du den faglige tyngde, der gør dig til en naturlig sparringspartner i komplekse problemstillinger.
Som person er du synlig, tillidsvækkende og tydelig i din kommunikation. Du formår at kombinere struktur og overblik med en pragmatisk tilgang til opgaverne, og du motiveres af at skabe engagement, udvikling og fælles succes. Du taler og skriver dansk flydende.
Vi tilbyder
Hos HAVI får du mulighed for at blive en del af en international virksomhed med stærke værdier og en kultur præget af samarbejde, ansvarlighed og udvikling. Du får et kompetent og dedikeret team, som ønsker en leder, der kan inspirere, skabe retning og understøtte den fortsatte udvikling af afdelingen.
Vi tilbyder en rolle med stor indflydelse, betydeligt ansvar og gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling. Her får du mulighed for at sætte dit aftryk på en vigtig funktion og være med til at forme den fremtidige udvikling af vores administrative serviceforretning.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Mette Bloch på mobil 51689210. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Hos HAVI værdsætter vi mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.